Er jeg til magi eller våben

Baggrundshistorie

Hvad er en baggrundshistorie?

En baggrundshistorie er en fortælling som beskriver din rolle. Den fortæller hvordan den voksede op, hvordan den er, hvorfor den er som den er, hvad den kan og hvorfor den er på vores ø Rinn.

At skrive en baggrundshistorie er noget af det sværeste, fordi at intet er forkert når det handler om baggrundshistorier.

En baggrundshistorie kan både være et eventyr, en novelle, en artikel eller sågar et digt.

Hvad skal jeg bruge en baggrundshistorie til? For at kunne spille godt rollespil skal du være sikker på din rolle. Det er detaljerne der udgør fedt spil. Jo mere du ved om din rolle, jo nemmere er det at spille den. Du for også styr på en masse som fx, byer, guder, andre racer og hvad du ellers måtte støde på, på din rejse. (Ps. Det er fedt hvis man kan komme med en beretning fra den man oplevede noget vildt, midt i spillet)

Hvis du har en virkelig sej genstand som kan noget helt specielt kan det være en fordel at skrive den ind i din baggrundshistorie. På den måde har den en historie og der er større chance for at den vil blive godkendt af gamemasterne. Hvordan skriver jeg en?

Du skal først og fremmest have valgt en race, derefter skal du finde ud af hvad du gerne vil. Vil du være magiker, bonde, kriger eller noget fjerde. Hvem er jeg?, hvem tro jeg på?(guder) hvor stammer jeg fra? hvem er min familie? osv. Derefter finder du ud af detaljer som fx hvor kommer du fra, hvorfor kom du til Rinn og hvem stoler du på/hvem stoler du ikke på.

Der er et skema til at hjælpe herunder:

Hvordan ser en baggrundshistorie ud?

En baggrundshistorie kan være alt fra 10 linjer til 10 sider.

De bedste baggrundshistorier er et sted imellem. De er normalt 1-3 sider.

De kan starte på mange forskellige måder, fx med der var engang som i eventyr, den kan også starte im medias res som betyder at du står midt i handlingen når historien begynder.

Herunder kommer 2 meget korte eksempler på en baggrundshistorie

Eks 1

Der var engang en dreng ved navn Christoph, han boede sammen med sin mor og far i Falkenborg, de sorte falkes hovedstad. Han var meget klog og uddannede sig til ara præst. Da han var færdig tog han til Rinn for at hjælpe sit folk. Inden han tog afsted gav hans mormor ham en halskæde som skulle beskytte ham (2 ekstra KP).

Eks 2

jeg så sig om, mine øjne var fylde af tåre. Orkerene havde dræbt mine forældre og eneste søster og nu var jeg på flugt. jeg søgte tilflugt hos skovelverne, selv om jeg var født ind i jagtfolket. en ældre Elver ser på mig og spurgte ”hvad er dit navn” og jeg svare ”Lydia stumpvist.” Elverne tog mig til sig og jeg boede hos dem i mange år. En dag tog jeg af sted mod øen Rinn for at beskytte elverne mod den sygdom der hærger på øen.

 

En baggrundshistorie skal selvfølgelig være mere detaljeret og længere. Jeg håber dog alligevel at eksemplerne kunne hjælpe.

Hvor sender jeg den hen?

Når du har skrevet din baggrundshistorie skal den godkendes.

Alle baggrundshistorier skal læses af en gamemaster og de vurdere så om den er godkendt.

Dette er ikke en danskstil og du bliver ikke vurderet på stavefejl, nutid/datids sammenblanding og hvad din dansklære ellers kigger efter.

Vi kigger kun på indholdet, handlingen og personerne i din historie.

Du kan aflevere den til en gamemaster personligt efter en spilgang.

Du skal bare printe den ud og give den i hånden.

Du kan også aflevere den digitalt ved at sende den til denne mail: vordingborglrv@outlook.dk

Gamemasterne vil læse den og du vil få en mail tilbage om den er godkendt. Hvis ikke den er godkendt for du selvfølgelig også at vide hvorfor.

Hvad kan være grund til at min baggrundshistorie ikke er godkendt?

Langt de fleste baggrundshistorier bliver godkendt.

Det er kun baggrundshistorier med fuldkommen urealistiske hændelser, genstande osv. (vi er i en urealistisk verden så der skal meget til)

Fx hvis du skriver: du blev kærester med ara og derfor er du udødelig. så vil din baggrundshistorie ikke blive godkendt.

Men hvis du fx skriver: jeg mødte ara i hendes fysiske form og hun forærede mig en halskæde der giver mig 3 ekstra KP.

Så vil den sandsynligvis blive godkendt.

Skriver du om hændelser der giver dig ekstra evner, KP, magier osv.

Er der større chance for at din baggrundshistorie ikke bliver godkendt, men det er også de ting der er fede at have med.

Du skal ikke være bange for at skrive om evner, ekstra KP, magi eller hvad det nu er du kan.

Så længe det holder sig inden for rimlighedens grænser bliver den godkendt.

Vi spiller i Kirkeskoven 

Skovvej 2 

4760 Vordingborg