Off-game regler

 

  • Rygning er ikke tilladt i skoven. Skal ske på parkeringspladsen.

  • Indtagelse af alkohol, stoffer og energidrik er forbudt

  • Skader på personlige ejendom så som våben og tøj samt skade på deltagere eller på tredjeparten under rollespillet kan foreningen ikke holdes ansvarlig for.

  • Hvis deltager udviser grov uagtsomhed eller ignorere angivet vejledning, må foreningen sige sig ret til at bortvise disse deltager.

  • Påklædning skal være praktisk, tåle at blive beskidt og passe til vejret.

  • Telefoner skal enten afleveres til den voksen inden spillestart eller holdes i tasken på lydløs.

  • Vi passer på skoven. Smid ikke skrald, pas på planter og knæk ikke grene af træerne.

  • Aflysning af spil:     ved ekstremvejr eller uforudsete hændelser, vil blive informeret på facebook-gruppen senest 3 timer før.

  • Våben og rustning tjekkes inden spilstart. Våbene tjekkes af sikkerhedsmæssige årsager

 

In-game regler

 

  • Slag i hovedet, halsen, skridt, bryster eller mellemgulvet er forbudt.

  • Kædevåben må ikke kunne nå rundt om halsen

  • Ved kampe må man ikke slå hårdt, kun markere. Spillet skal virke realistisk, så som at våbnene er tunge og lavet af stål eller andet tungt materiale.

  • Når du er blevet ramt af et våben, må man gerne spille på at det gør ondt. Det er en del af rollespillet at spille teater.

  • Lad vær med at snyde, det er ikke sjovt når man snyder.

  • KP: kropspoint/antal liv. Du har x antal KP i hver kropsdel: Arme, ben, og krop.

  • Når du er død efter en kamp, skal du gå tilbage til din base og kan først deltage i spillet igen efter 15 min, med mindre du bliver genoplivet af en magiker. På vej til din base anbringes hånd eller våben oven på hovedet så man kan se du er ude af spillet.

  • Kend reglerne- læs dem godt, så du kan dem.

  • Pas på hinanden.

Det er vigtigt at huske, at liverollespil kun er en leg.

Så snart der er nogen, der ikke synes, at det er sjovt mere, så skal man stoppe.

Det kan være, at man ved et uheld har ramt en i hovedet og personen er begyndt at græde.

Så træder man ud af sin rolle, går hen og spørger om vedkommende er OK og siger undskyld (du skal mene det!).

Derefter kan rollespillet genoptages.

KAMP REGLER

En kampregel er

Man slå aldrig de steder man ikke selv vil rammes, som f. eks. skridt – hoved – hals.

Det er desuden forbudt at slås igennem.

Der vil blive slået hårdt ned på ovennævnte, hvis du ikke kan finde ud af at slås på en god måde, vil der evt. blive afholdt en rettergang, som kan resultere i, at du mister dine våben resten af rollespillet, eller at du bliver bortvist fra dette rollespil og først må deltage igen ved næste rollespil.

Når du er død eller såret, skal du straks falde til jorden og blive liggende, til kampen er helt ovre. Derefter kan du trække dig tilbage til det sted, hvor du evt. kan kureres. 

Når man er død eller såret må andre racere stjæle fra en. Dette udføres ved, at der bliver lagt en hånd på dig og langsomt talt til 30. Derefter udspørger tyven dig, om du har forskellige ting i lommer, mønter, smykker osv. HUSK du skal kun aflevere det, der bliver spurgt efter og ikke andet. Du skal udlevere de ting, du har på dig af rollespils ting. Dog er våben undtaget, da de er personlige.

Hvis man dør i en kamp, bliver man liggende til kampen er over eller indtil du er sikker på at du ikke blive båret med som krigsfange. Du kan lige gå med, hvis dette sker.

Hjælp med at slæbe, de ”døde” til de healer og tag en pause hvor alle slapper af og sidder lidt og kommer til dem selv.

Husk at du altid kan bruge hånden på hovedet, så er du helt ude af rollespillet og går som et spøgelse. Du er OFF-game når dette sker.

Hvis der bliver sagt, at du er rolledræbt. Betyder det, at så snart du har mulighed for det kontakt Gamemaste. Du vil få oplyst hvilken rolle, du nu skal spille i stedet for den rolle, du havde. Rolledrab kan kun forekomme efter aftale med Gamemasteren. Desuden skal et rolledrab være aftalt mellem den der dræber og og den der bliver dræbte inden rollespillet.

Vi spiller i Kirkeskoven 

Skovvej 2 

4760 Vordingborg